Gruppeforløb om grænser
Når vi taler åbent om seksuelle grænser, bliver det også mere naturligt at sætte dem.
2 hurtige om indholdet
Det skal du, hvis du er nysgerrig på et gruppeforløb om seksuelle grænser, og hvordan det kan hjælpe dig
Seksualitet er en normal del af livet, og det kan være en god idé at genbesøge sine grænser i fællesskab med andre og en rådgiver.
Mød andre unge
Anette Crone Jessen står bag Kvistens Ungerådgivning, der er et tilbud til unge, der sugardater eller som ønsker hjælp til at sætte grænser seksuelt.
Ungerådgivningen er et gratis tilbud til unge mellem 15 – 30 år.
Rådgivningsforløb til unge om seksualitet og grænsesætning
“Mange unge er ikke klar over, at det er forbundet med en stor risiko for dem selv at bevæge sig ud i sugardatingens verden. De tror fejlagtigt, at de kan bevare kontrollen over situationen, hvor det er dem, der leverer varen og får opmærksomhed, beskæftigelse og frihed gennem adgang til luksusvarer og goder.
Men det er svært at sætte grænser – og holde fast i dem – når der er anerkendelse, penge og gaver involveret. Man risikerer at miste sig selv i det”, forklarer sexolog og psykoterapeut i Kvisten, Anette Crone Jessen.
“Sugardating bliver mere og mere udbredt, for med vores mange sociale platforme har det aldrig været nemmere. Samtidigt er det for mange utroligt tabubelagt at tale med venner og familie om, hvilket tvinger mange til at bære på deres oplevelser alene, hvis der opstår problemer eller udfordringer.
Sugardating befinder sig i det, vi kalder gråzoneprositution og er ofte behæftet med stor skamfølelse. Vi er nødt til at fortælle de unge, at de ikke står alene, og at der findes nogle at tale med om det” siger hun.
Samtidigt er det for mange utroligt tabubelagt at tale med venner og familie om, hvilket tvinger mange til at bære på deres oplevelser alene, hvis der opstår problemer eller udfordringer.
Anette Crone Jessen, Kvisten
Har du oplevet at du har:
Følt dig presset til sex imod din vilje?
Svært ved at mærke dine egne grænser seksuelt?
Problemer med at lukke andre ind og komme tæt på dig?
Følelsen af at miste kontrol over situationen?
Tendens til at føle dig forkert og tænke f.eks. ”dum, grim, klam” om dig selv?
Hvis du kan sige ja til et eller flere af spørgsmålene, er Kvistens Ungerådgivning måske noget for dig. Kvistens Ungerådgivning er et landsdækkende tilbud til dig, der er mellem 15-30 år.
Du kan være anonym, og Kvisten har tavshedspligt.