Viden

Hvem i dig sætter ikke grænser?

Læs om podcasten “Sider af dig selv” som stiller skarpt på hvordan vi tager ansvar for egne grænser

2 hurtige om indholdet

Oplever du nogle gange konflikter i dit parforhold? Synes du også det kan være svært at sige ordentligt fra eller til? 

Det kan handle om forskellige sår fra barndommen som bliver aktiveret, og det kan du læse om her. Både hvorfor det sker, men også hvad du kan gøre ved det. 

Jo mere bevidst du bliver omkring hvad der popper op fra din barndom, jo nemmere bliver det for dig at tage styringen i dit eget liv. 

Hvis du gerne vil vide mere, så peger indlægget videre ind på en podcast om emnet. 

Når vi ikke er kærlige over for os selv eller får sagt til eller fra, så er det ofte fordi, at vi sidder fast i bestemte roller eller bestemte sider af os selv. Og når det kommer til parforhold og seksualitet, så findes der ikke noget sted, hvor vi konfronteres mere med os selv. 

Du kender måske til, at du pludselig føler dig forkert, og har svært ved at mærke og stå ved, hvad du føler og har brug for. Måske kender til, at du har nogle sider af dig selv, som er meget pleasende eller usikre. Det kan også være, at du omvendt kender til at blive hård, og at du trækker dig. 

Når vi derfor ikke får sagt fra eller sat vores grænser, så kan man spørge: hvem i dig får ikke sagt fra? Og omvendt, hvem i dig kan godt sige fra? 

Når vi indgår i en tæt relation, som fx parforholdet, så kan vores gamle sår fra barndommen blive aktiveret. Men der er håb. Ved at lære vores personlighedssider at kende, kan vi finde ud, hvad det egentlig er vi har brug for, og hvad vi længes efter i vores liv.

Teaser fra podcasten “Sider af os selv” af Anja Friis Christensen

Som børn fødes vi fuld af uskyld, kærlighed og begejstring over bare at være til. Samtidig er vi sårbare og forsvarsløse, og afhængig af, især vores forældres, beskyttelse og kærlighed.

Sider af os selv - En podcast

I podcasten ”Sider af os selv” går forfatter og psykoterapeut Anja Friis Christensen på opdagelse i det psykiske klædeskab, som består af alle vores mange roller og personlighedssider. Anja er forfatter til bogen ”Når sindet slår knuder”, hvor hun deler ud af sin egen proces med, hvordan hun har sluppet angsten og følelsen af at være forkert, og fundet ind i en kærlig relation med sig selv. Podcasten er derfor en forlængelse af bogen, fordi hun gerne vil vise andre, hvordan det at lære vores personlighedssider at kende, kan hjælpe os med at finde ind i en kærlig relation med os selv.  

I podcasten får hun besøg af forskellige mennesker, som er nysgerrig på sig selv, og vi får derfor et unikt indblik i en terapeutisk session. Helt konkret tager hun udgangspunkt i en bestemt situation i gæstens liv, med henblik på at finde ud af, hvad det er for en personlighedsside der er på spil. Derefter inviteres siden ind til en snak, så vi kan opdage guldet i det, vores sider forsøger at gøre for os. Det er nemlig her magien sker. Jo mere vi lærer vores delpersonligheder at kende, des mere vækkes din bevidsthed om dig selv og des friere bliver du til at skabe det liv, som giver dig glæde og mening.

Det psykiske klædeskab

Som børn fødes vi fuld af uskyld, kærlighed og begejstring over bare at være til. Samtidig er vi sårbare og forsvarsløse, og afhængig af, især vores forældres, beskyttelse og kærlighed. Efterhånden som vi vokser op begynder vi at tilegne os alle mulige former for adfærd, kropsfornemmelser, tanker og følelser om os selv. Vi omringer os selv med en række kostumer og roller. Ja faktisk et helt klædeskab. Vi begynder at danne vores personlighed, som består af en række delpersonligheder. 

Vi opdager, at vi bliver belønnet for nogle bestemte former for adfærd og straffet for andre. Nogle sider bliver svækket og gemt væk, mens andre bliver forstærket. Det bliver en måde at håndtere sårbarheden på. Vi bliver måske belønnet, hvis vi smiler eller er dygtige i skolen, men modsat straffes, hvis vi græder. Så kan vi f.eks. blive meget identificeret med at være dygtige, pleasende eller en hård banan. 

Vi har brug for vores personlighedssider, men vi kan blive så identificeret med den, at vi til sidst glemmer, hvad der gemte sig inde bag ved. Nemlig vores essens. Vores værens kerne. Og så kan livet blive blive mere ensomt, trist og meningsløst.

Tag plads på førersædet

Uden at vi er bevidste om det, bliver vi hver eneste dag indlejrede i de her forskellige sider af os selv, især når vi er sammen med andre mennesker. Og vi skifter mellem 20-25 sider dagligt. Problemet opstår, når det ikke er os, men vores delpersonligheder der kører vores psykiske bil, og vi selv sidder på bagsædet. Måske ligger vi endda omme i bagagerummet. 

Men der er en måde at træde ud af det her drama på. Vi skal kigge ind i vores klædeskab, og se hvad vi egentlig har hængende. Og så begynder vi at rydde op. Se på, hvad vi ikke længere kan passe, hvad der har udlevet sin tid. Måske vi opdager tøj der ligger inde bagved, som vi havde glemt vi havde. Hvis vi igen skal være fører af bilen, så skal vi lære alle vores sider at kende. Indefra. På den måde bliver det nemmere for os at stå ved hvem vi er, hvad vi føler og hvad vi har brug for. Og dermed bliver det også nemmere at sige til og fra. 

Du kan lytte til podcasten på f.eks. Spotify, Apple Podcast eller Podimo. 

Var det brugbar viden for dig?

Mange tak for din feedback!

Relateret indhold

overlay--viden
adria-garcia-sarceda-CuAwMHalesU-unsplash (1)
Læs om hvordan du passer på dig selv, hvis du sugardater. Skrevet af RedenUng
overlay--viden
joseph-gonzalez-f8uw4INAAtI-unsplash (1)
Læs om dine seksuelle rettigheder hvis du er under 18 år.
overlay--viden
money-2180338_1280
Læs om hvorfor nogle unge sælger/bytter seksuelle ydelser fordi det giver økonomisk mening for dem at gøre det. Skrevet af Reden Ung
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?

SPØRGESKEMA

Deltag i anonym undersøgelse om seksuelle grænser