KKUC

Sådan laver du en seksualpolitik

KKUC

‘Projekt unge og grænser’ er et landsdækkende tilbud til fagpersoner på bo- og opholdssteder, der arbejder med udsatte unge. Projektet tilbyder læring og forståelse om unge og seksualitet, og herunder viden om unge med seksuelt bekymrende eller prostitutionslignende adfærd.

Det kan være svært og uoverskueligt at komme i gang med at udvikle en seksualpolitik. Hvor skal man starte? Hvad skal den indeholde? Hvordan snakker man om seksualitet med sine kollegaer? Her får du en trin-for-trin vejledning til, hvordan jeres institution kommer godt i gang med en seksualpolitik. 

Hvorfor skal vi have en seksualpolitik? 

Undersøgelser og praksis viser, at mange børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, forud for anbringelsen har været udsat for overgreb – voldeligt, psykisk eller seksuelt. 

Det betyder, at mange anbragte børn og unge har senfølger som eksempelvis kan være: 

  • Svært ved at mærke egne og andres grænser
  • Lavt selvværd
  • Forstyrret seksualitet og tilknytningsmønster

Ovenstående senfølger kan være medvirkende til, at den enkelte unge fortsat kan blive udsat for krænkelser af seksuel karakter, selv kan opsøge det og/eller udsætte andre for krænkelser. 

Som fagperson skal man kunne rumme og forstå bevæggrundene for den seksuelt bekymrende adfærd hos den unge, så man med nænsomhed og en kærlig tilgang kan afhjælpe og støtte den unge til at kunne håndtere og forstå egne handlinger.

Sådan siger socialpædagog og psykoterapeut Marianne Gutte, som i store dele af sin karriere har arbejdet med børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

Få en seksualpolitik på plads

Hun understreger også vigtigheden af, at man i en personalegruppe aktivt arbejder med teamet seksualitet fx ved at lave en seksualpolitik. Det kan nemlig være en rigtig god måde at skabe et fundament for fælles faglige refleksioner med et fælles sprog og en åbenhed om emnet.

Men hvordan kommer man i gang med at udforme en seksualpolitik? 

Her er 6 essentielle punkter, der kan hjælpe jer godt i gang med at udforme en seksualpolitik: 

  1. Det kan være svært at tale om seksualitet og det er ofte et følsomt emne. Det kan derfor være en god ide at sætte tid af til at snakke om seksualitet, grænser og forebyggelse af seksuelle overgreb, f.eks. på et personalemøde.

  2. Aftal, hvem i personalegruppen, der har ansvaret for at udarbejde seksualpolitikken. Skal der laves en arbejdsgruppe, som deles om ansvarsområderne eller skal hele personalegruppen være med. Det er en rigtig god ide at søge inspiration før i går i gang. Læs evt. om seksualpolitikker på nettet eller undersøg, hvordan andre institutioner har udarbejdet deres.

  3. Sørg for at afsætte god tid (og evt. penge) til at udføre arbejdet med at lave en seksualpolitik. Der skal være tid til, at i kan diskutere og formulere jeres synspunkter, og få politikken godkendt. En seksualpolitik er ikke noget der kan laves på en dag.

  4. Diskuter indholdet i jeres seksualpolitik.
    Overvej følgende spørgsmål: 
    • Hvad er værdigrundlaget på jeres institution? Snak f.eks. om etik, grænser, blufærdighed.
    • Hvilke regelsæt og retningslinjer har i? Hvordan omgås personalet hinanden og de unge? Og hvordan omgås de unge hinanden? 
    • Hvordan handler i, hvis i oplever eller har mistanke om grænseoverskridende seksuel adfærd? Lav en beredskabsplan for jeres institution, så alle ved, hvordan de skal handle, hvis der sker et overgreb. 
    • Hvad er målsætningen med seksualpolitikken? Når i er kommet frem til jeres målsætning, så lav en handlingsplan (en trin-for-trin vejledning) for, hvordan i vil nå jeres mål.

  5. Når i er færdige med at diskutere ovenstående spørgsmål, så skriv jeres svar ned i et samlet dokument. Dette er jeres seksualpolitik, som udgør jeres fælles værdi- og regelsæt. Husk at formulere jer så konkret som muligt, så der ikke er tvivl om, hvad jeres holdninger og retningslinjer er.

  6. Præsenter den nye seksualpolitik for jeres kollegaer, de unge på institutionen og deres familier. Sørg for at snakke om, hvordan den skal fremlægges, hvem der skal gøre det, og hvordan i sikre at nye kollegaer eller unge på institutionen får kendskab til seksualpolitikken. 

Få hjælp til at skabe de gode rammer

Marianne Gutte Pedersen underviser sammen med Jane Damgaard på KKUC’s opkvalificeringskursus for fagpersoner på bo- og opholdssteder, som arbejder med udsatte unge. På kurset får deltagerne bl.a. viden om tegn på senfølger efter seksuelle overgreb samt konkrete redskaber til at tale med unge om seksualitet og grænser. Derudover understøtter kurset også udviklingen af en seksualpolitik for jeres institution.

Relateret indhold

Læs om alle de tanker der kommer i forbindelse med studiestart. Skrevet af Reden Ung
Læs Majas historie om at opleve grooming
Læs om hvordan du passer på dig selv, hvis du sugardater. Skrevet af RedenUng
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?

SPØRGESKEMA

Deltag i anonym undersøgelse om seksuelle grænser