Rådgivningslinje og digitalt netværk til fagpersoner
KKUC
‘Projekt unge og grænser’ er et landsdækkende tilbud til fagpersoner på bo- og opholdssteder, der arbejder med udsatte unge. Projektet tilbyder læring og forståelse om unge og seksualitet, og herunder viden om unge med seksuelt bekymrende eller prostitutionslignende adfærd.
Rådgivningslinje
Når man arbejder med udsatte unge er det næsten uundgåeligt at stå i situationer, som er svære at handle på – særligt når det omhandler emner som seksualitet og grænser.
KKUC tilbyder rådgivning og faglig sparring til fagpersoner.
Du kan ring til os, hvis du har brug for:
- Rådgivning om konkrete sager (f.eks. sugardating, grænsesøgende adfærd mv.)
- Redskaber til at snakke med unge om seksualitet og grænser
- Hjælp til situationer, hvor dine egne grænser bliver overskredet i dit arbejde
Ring til os på tlf. 2565 4556 onsdage og torsdage mellem kl. 10 – 14. Vi sidder klar til at snakke med dig!
Digitalt netværk for fagpersoner
Bliv en del af KKUC’s digitale netværksgruppe ’Projekt unge og grænser’ på Facebook. Her kan du dele egne erfaringer og få ny viden om det fælles, vigtige arbejde med udsatte unge.
Gruppen er et samlingssted for en givende og respektfuld dialog om unge, seksualitet og grænser.
Netværksgruppen er privat, og det er derfor kun medlemmer, som kan se opslag, samt hvem der er medlem af gruppen.