Sådan åbner du samtalen om seksualitet og kønsidentitet med unge LGBT+ personer

Det er  vigtigt, at fagprofessionelle skaber en inkluderende og tryg atmosfære, og at den fagprofessionelle ikke tager for givet, hvordan det er at være ung LGBT+-person. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle LGBT+-unge har samme erfaringer, problemer eller behov. Spørg den enkelte unge om, hvad vedkommende har brug for, for at føle sig tryg og accepteret. 

Respekt og empati

Fagprofessionelle bør udvise respekt og empati i mødet med LGBT+­unge. Det er derfor vigtigt at lytte til og respektere de unges identiteter og præferencer. Det er nødvendigt at være opmærksom på sprogbruget og undgå stigmatiserende ord eller udtryk. Det betyder bl.a., at det navn og de pronominer, som den unge ønsker at bruge, altid skal respekteres. I begyndelsen kan det måske virke akavet at spørge til navn og pronominer, men det vil efter kort tid opleves som naturligt. Det kan hænde, at man som fagprofessionel kommer til at bruge et forkert pronomen eller navn på den unge ved en forglemmelse. Det kan ske for enhver – det vigtigste er, at du gør opmærksom på fejlen og undskylder til den unge. 

Nogle spørgsmål kan være upassende, fordi de kan føre til, at den unge får en følelse af at blive undersøgt eller dømt. Spørgsmålene kan også være for personlige og irrelevante for den professionelle relation. 

Som fagprofessionel bør man undlade at spørge til den unges krop, behandling, hormoner eller sexliv. Medmindre den unge selv bringer emnerne på bane, er det med stor sandsynlighed ikke relevant. Inden den fagprofessionelle stiller den unge et spørgsmål, vil det derfor være en god ide at overveje, om det egentlig har betydning, eller om det sna­rere kunne handle om privat nysgerrighed. 

Det er vigtigt, at man som fagprofessionel er bevidst om ordvalg og spørgsmål, når man taler med LGBT+-unge, og at man viser respekt og empati. 

Eksempler pa upassende og irrelevante spørgsmål 

• Hvordan kan du vide, at du er homoseksuel/biseksuel/transkønnet? 
• Er du sikker på, at det ikke bare er en fase?
• Har du fået kønsmodificerende behandlinger eller operationer?
• Hvordan har du sex?
• Ville du ønske, at du havde en anden kønsidentitet?
• Kunne du ikke tænke dig at møde Lasse – han er nemlig ogsa homoseksuel?
• Har du altid vidst, at du var en LGBT+-person?
• Hvordan kan du være sikker på, at det ikke er noget, du kan ændre?
• Er du sikker på, at det ikke er noget, du har valgt?

I samtalen med unge LGBT+-personer er det relevant at stille åbne spørgsmål, som kan give en indsigt i, hvordan de unge har det, og hvad de måtte have brug for. Spørgsmål, der viser interesse for og empati med den unges situation og trivsel, og som giver plads til, at den unge kan ud­trykke egne følelser, meninger, ønsker og erfaringer. 

Eksempler på passende og relevante spørgsmål 

• Hvordan har du det med din seksuelle orientering/kønsidentitet?
• Har du oplevet mobning, chikane eller diskrimination på grund af din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet? – og har du lyst til at fortælle om disse oplevelser?
• Har du nogle gange oplevet, at du har været nødt til at skjule eller hemmeligholde, hvem du er?

Find flere spørgsmål relevante spørgsmål i bogen “Samtaler om sex og seksualitet”

Det er ikke en forudsætning for at tale om seksuelle aspekter i de unges liv, at fagprofessionelle er sexologiske eksperter, og dette gælder også på LGBT+-omradet. 

Men det er vigtigt at have en grundlæggende forståelse for de unges livsvilkår og de udfordringer, de kan møde. Det er ikke muligt at vide alt, og man kan derfor godt støde på udtryk eller begreber, som man ikke kender. 

Det er helt okay at bede den unge om en forkla­ring, hvis man ikke kender til betydningen. Det viser, at man er interes­seret i at lære og forstå den unges livserfaringer og perspektiver. Undgå at antage betydningen af et bestemt begreb, da der nemt kan opstå misforståelser. Man risikerer som fagprofessionel at tale forbi den unge eller vejlede ud fra et fejlagtigt grundlag.