kvisten

Sådan forstår du grooming som fagperson

Kvisten

Kvisten tilbyder et dagskursus for fagpersoner beskæftiget med unge med henblik på at styrke forudsætningen for en god, åben dialog om seksualitet for at forebygge grænseoverskridende seksuel adfærd, risikoadfærd, byttelignende relationer og usunde mønstre hos unge.

Kontakt Anette Crone Jessen på anette@kvistene.dk eller tlf.: 61 66 72 57 for info om kurset

Grooming er en manipulationsproces, hvor en voksen forsøger at opbygge en tæt og kærlighedslignede relation til et barn med henblik på at udnytte barnet til egen seksuelle tilfredsstillelse. Det kan ske både fysisk og digitalt. Der er ofte tale om børn, der i en periode eller grundlæggende har det svært, og ikke oplever at have tillid til en voksen omkring sig. Netop den sårbarhed og ensomhed hos barnet udnyttes af groomeren til at indfri egne seksuelle behov.

At udsætte nogen for grooming er strafbart.

Pr. 1. juli 2023 blev det vedtaget, at personer kan straffes med fængsel for grooming, selv hvis der ikke har fundet et egentlig seksuelt overgreb sted.

Straffelovens §231

For grooming straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.

Grooming sker over en periode

Det kan være af forholdsvis kort varighed eller ske over flere år, da en groomer kan have stor tålmodighed.

Grooming er kendetegnet ved, at den voksne manipulerer og kontrollerer barnet gennem en gradvis opbygning af en tæt relation og – for barnet – en tro på, at de har noget helt særligt sammen. Groomeren vil gennem manipulationsprocessen isolere barnet fra andre og deres forhold vil blive mere og mere præget af lukkethed og hemmeligheder til en tro på, at kun den voksne (groomeren) kan forstå og hjælpe.

Barnet vil opleve en stor tillid og en dyb kærlighed mellem dem. En kærlighed som barnet kender som noget godt. Men barnet vil også opleve at blive forvirret, når den voksne fx begynder at stille spørgsmål eller har ønske om sex eller nøgenbilleder.

Da grooming er en stærkt manipulerende proces, er det ofte vanskeligt for både barnet, pårørende og andre omkring barnet at gennemskue groomerens (skjulte) hensigter. For at opnå den seksuelle hensigt, enten fysisk eller via seksuelt digitalt materiale, vil groomeren ofte indtage en ekstremt venlig, hjælpsom, imødekommende, anerkendende og forstående facade.

Det er derfor ikke kun barnet der hvirvles inde i groomerens manipulering, men det kan også være barnets omgivende relationer og familie.

Faserne i grooming

Faserne i groomingprocessen er ofte ret klassiske og følger stort set samme fremgangsmåde. Følgende er fra Kloess et. al (2014):

Faser i groomingsprocessen

Venskabsfase: Gerningspersonen lærer barnet at kende. Der kan udveksles billeder, så gerningspersonen kan verificere, at det er et barn, der er kontakt med, samt om barnet passer til gerningspersonens præferencer. Udveksling af neutrale billeder kan fremme vejen for fremtidig udveksling af seksualiserede billeder.

Relationsfase: Udvidelse af venskabsfasen, hvor gerningspersonen taler med barnet om dets liv i skolen eller familien med det formål at blive barnets nære ven.

Risikovurderingsfase: Gerningspersonen kan foretage en vurdering af risikoen for at blive opdaget, fx om barnet har sin egen computer eller deler den med andre.

Eksklusivitetsfase: Gerningspersonen får barnet til at føle sig speciel og fostrer følelsen af, at de er bedste venner ved at styrke ideen om fuldstændig og uudtalt tillid. Seksuelle temaer introduceres gradvist i denne fase.

Seksuel fase: Den seksuelle samtale kan variere fra forsigtige forslag til åbne anmodninger sammen med varierende grader af eksplicitte beskrivelser. Gerningsmænd kan forklare, at de introducerer seksuelle temaer, fordi de er mentorer for barnet, og det er et led i barnets dannelse.

Afslutningsfase: Skadesbegrænsning eller “hit and run”-taktik. I skadesbegrænsning overøses barnet med ros og opmuntring for at reducere risikoen for, at barnet afslører, hvad der skete. Hvis det ikke virker, kan gerningsmanden true barnet med fx at sprede billeder, hvis barnet fortæller om det. Nogle gerningsmænd, især dem, der har været meget aggressive over for barnet, har ingen interesse i skadesbegrænsning eller fortsat kontakt med barnet: De forsvinder bare uden at forsøge at genoprette forholdet til barnet.

Hvilke konsekvenser kan grooming have?

Grooming kan give alvorlige konsekvenser for barnet. Det kan føre til psykiske og fysiske lidelser, som i værste fald kan give skader, der rækker langt ind i voksenlivet.

Risikoen for skade opstår, fordi grooming typisk sker i en periode, hvor barnet er sårbart og har brug for en pålidelig voksen. Groomeren udnytter denne tillid til at overskride barnets grænser for at tilfredsstille egne seksuelle behov. Når tilliden til voksne er blevet misbrugt på et så afgørende tidspunkt i barnets liv, kan det blive svært fremover at opbygge og få tillid til andre og derved komme til at indgå i sunde relationer.

Tillidsbruddet, den grænseoverskridende adfærd, isolationen, og selvbebrejdelsen kan have langvarige konsekvenser.

Nogle af de hyppigste senfølger er skam- og skyldfølelse, lavt selvværd, ensomhed, samt stress, angst, depression, PTSD og selvmordstanker.

Senere i livet kan offeret have en øget risiko for at udvikle rusproblemer med alkohol, euforiserende stoffer, motion, mad og spil, eller udvikle funktionelle lidelser såsom hovedpine, maveproblemer, muskelsmerter, koncentrationsbesvær og træthed.

Hvordan ved man, om man bliver udsat for grooming?

Det er ofte uhyre svært at gennemskue en groomer og identificere en groomingsproces. Barnet bliver manipuleret til at tro, at groomeren er den eneste sande tillidsperson, og ofte hvirvles barnets nærmeste omgangskreds og relationer også ind i den manipulerende fortælling, som groomeren formår at skabe.

Som voksen i et barns liv er det afgørende at være yderst opmærksom på de signaler, som barnet viser. Tegn på grooming kan være fx, at barnet begynder at trække sig fra fællesskaber, bliver mere tilbageholdende og hemmelighedsfuld eller de udviser en unaturlig og usædvanlig beskyttelse af groomeren. Disse adfærdsmønstre bør opfattes som alarmerende tegn, som forældre og professionelle bør reagere på.

Som forældre og fagperson kan man stille barnet spørgsmål, som:

Hvordan har du det? – Jeg vil gerne høre om det.
Har du en voksen, som du kan fortælle alt til fx når du er ked af det? – Hvis ja, hvem er det?
Hvem føler du, der mest kan forstå dig, og hvem kan hjælpe dig bedst?
Har du oplevet ubehagelige situationer, som du ikke har delt med nogen? Jeg er her for at hjælpe dig, for ingen skal gå alene med sådanne oplevelser.

En mere direkte tilgang kan være:

Oplever du, at dine grænser bliver respekteret?
Er der personer, som du har hemmeligheder med? I så fald, hvem?
Har du oplevet situationer eller handlinger, som du har været dårlig tilpas med eller som du har fortrudt?

Man kan også tilbyde barnet at tale om emner som samtykke til sex, respektfuld adfærd (inklusiv seksuel adfærd), motiv og behov for sex, begrebet ”love bombing”, digital krænkelse og konsekvenserne af seksuelle overgreb.

Hvordan kan man undgå grooming?

Alle børn kan potentielt være i risiko for grooming. Men risikoen er særligt høj for børn, der er sårbare og måske ikke har haft en tryg voksen at tale med under deres opvækst. Disse børn søger ofte omsorg, anerkendelse og bekræftelse hos voksne, både i den fysiske verden eller på digitale platforme.

Grooming opstår i relationer, hvor der er en skæv fordeling af magt, typisk med en betydelig aldersforskel mellem parterne, som fx i lærer-elevforhold.

Forebyggelse og forhindring af grooming kan ske gennem øget dialog. Det er også vigtigt, at børn selv modtager viden om de potentielle farer der er ved grooming samt hvordan de kan spotte og undgå det.

Ved at oplyse børn, forældre og fagpersoner om grooming kan de lærer at genkende faresignalerne og dermed beskytte barnet mod grooming.