GRUPPECHAT

Gruppechat: Krop & seksualitet

Onsdag den 28 februar kl.19-21 åbner vi dørene for den fjerde chat. I chatten deltager en gæsterådgiver fra Ungdomsmodtagelsen. 

Lær din krop at kende

Måske har du været seksuel længe, måske er du først lige ved at komme igang, eller måske har du ikke rigtig lyst. Uanset hvor du er i din seksualitet og hvad din seksuelle identitet er, så starter det meste med kroppen, og en nysgerrig udforskning af hvad der føles rart på kroppen – og hvad der måske ikke føles rart. 

Hvordan mærker man grænser i kroppen?

Hvis man oplever noget, der ikke er rart, så kan det sætte sig i kroppen og i de automatiske reaktioner, som kroppen har. Det kan f.eks. være at man får spontan kvalme i særlige situationer. Måske får man lyst til at løbe væk. Måske er kroppen overfølsom på berøring, så hvert kærtegn kan føles som prikkende nåle.

Nogle mener, at man kan mærke grænser i maven, som noget af det første. Måske fordi mavefornemmelsen har været enormt vigtig gennem tiden, i forhold til at bedømme om noget var spiseligt eller giftigt. Måske du kender det, hvis du lugter til noget, der er blevet dårligt – så er det ofte din mave som har den første reaktion. 

Men hvad nu hvis man ikke kan mærke sin mavefornemmelse? Eller hvad nu hvis den er blevet påvirket af dårlige oplevelser? 

I chatten skal vi tale om hvordan grænser kan mærkes i kroppen, hvordan du kan træne evnen til at mærke efter, og hvad du kan gøre, hvis du er i tvivl. 

Gæsterådgiver

I gruppechatten får vi besøg af Gabriela fra ungdomsmodtagelsen. 

Gabriela arbejder med unges seksualitet og sundhed. Hun underviser i hvordan seksualiteten skal ses ift. unges køn, udvikling og krop, og hun er ret nysgerrig på hvordan fordomme og forforståelser spiller ind. Bonusinfo, så har Gabriela været med til at sætte fokus på jomfruhindens egentlige form som kønskrans – og ikke som hinde – blev introduceret i ordbogen.

Så hvis du er nysgerrig på hvad jomfruhinden er og ikke er – og også andre dele af kroppen, så er Gabriela den rigtige at spørge.

Samarbejde med Ungdomsmodtagelsen

Gruppechatten er et samarbejde mellem Grænseløst.dk og Ungdomsmodtagelsen. 

I en Ungdomsmodtagelse kan du få hjælp og støtte, hvis du ikke har det godt og har brug for at tale med nogen. Du kan også få hjælp, hvis du har spørgsmål om din krop, om sex eller om prævention.

Du kan få gratis prævention, få lagt spiral og p-stav og du kan blive testet og undersøgt for sexsygdomme eller hvis du har bekymringer om, at der er noget forkert med dit underliv.

I en Ungdomsmodtagelse er der altid en jordemoder og en socialrådgiver, men der kan også være andre tilknyttet, som f.eks. psykologer, sygeplejersker og psykoterapeuter. Der er altid tilknyttet læger til en Ungdomsmodtagelse. Du kan komme i en Ungdomsmodtagelse, hvis du er mellem 12-25 år.

Vi glæder os til at se dig!

Relateret indhold

overlay-stories
money-2180338_1280
Læs om hvorfor nogle unge sælger/bytter seksuelle ydelser fordi det giver økonomisk mening for dem at gøre det. Skrevet af Reden Ung
overlay-stories
Illustration of a depressed woman staring into the distance
Læs om hvordan dine grænser kan blive påvirket hvis du vokser op i en familie med rusmiddelproblemer. Skrevet af BRUS
overlay-stories
AdobeStock_309889092 (1)
De unge i gruppechatten kommer med gode råd til hvordan I kan afstemme forventninger med hinanden
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?

SPØRGESKEMA

Deltag i anonym undersøgelse om seksuelle grænser