Forskning

Hvad er sugardating og byttedating

Skrevet af forsker Jeanett Bjønness

Begrebet ’sugardating’ kommer af termen ’sugardaddy’, som tidligere mest har været  anvendt i bl.a. Nordamerika og en række afrikanske lande for at referere til mænd, der forsørger en yngre kvinde og tilbyder materielle goder til gengæld for samvær og intimitet og også i mange tilfælde sex (Daly 2017; Nayar 2017; Hunter 2002; Hoss og Blokland 2018). 

I dansk sammenhæng er udtrykket blandt andet blevet udbredt via mediernes omtaler af hjemmesiden sugardaters.com samt af unge sugardatere, herunder i DR-dokumentaren ’Gina Jaqueline – En sugardaters fortælling’ fra 2017 om ’sugarbaben’ Gina Jaqueline og hendes ’sugardaddies’ (DR 2017). 

Termen betegner seksuelle eller intime forhold mellem en yngre og mindre velstående kvinde eller mand og en ældre og økonomisk bedrestillet mand eller kvinde (Stoebenau et al 2016; Dunckle et al 2010; Choudhry et al 2014; Wamoyi et al 2019), som ofte antages at adskille sig fra det vi opfatter som ’prostitution’.

De unge som udveksler sex og intimitet kategoriserer dog ikke nødvendigvis det de gør som hverken decideret prostitution eller som det mere positivt ladede ’sugardating’. 

Byttedating

Rapporten ’Byttedating i Danmark’ (Bjønness et al., 2022) introducerede således begrebet ’byttedating’, som en alternativ betegnelse for udveksling af intimitet eller seksuelle handlinger for materielle eller immaterielle goder.

Begrebet baserer sig på interviews med unge, hvor det fremstår, at det er langt fra alle unge, der selv benævner deres praksis som sugardating. Dette selvom langt de fleste unge har brugt sugardating-hjemmesider som afsæt for udveksling.

Begrebet rummer en virkelighed, hvor der ikke altid er sex eller penge involveret i de unges bytterelationer. Nogle bytter kun samvær og andre kun billeder eller netbaserede samtaler. Det er heller ikke altid, de unge får noget materielt for det, og hvor udbyttet snarere er den opmærksomhed og anerkendelse de kan føle.

’Byttedating’ rummer langt de fleste former for bytte af intimitet og sex for materielle og immaterielle goder, også dem der ikke formidles af sugardating-hjemmesider. Det kan f.eks. være forhold, som opstår mere spontant i sociale situationer, hvor en ung bytter sex eller intimitet for mad, penge, stoffer, opmærksomhed eller anerkendelse, eller det kan være forhold, hvor der mere eksplicit aftales at udveksle sex for penge.

Det kan også være situationer, hvor de unge bliver opfordret til at sende et billede af dem selv mod et bestemt beløb. I sådanne situationer er der ikke tale om egentlig dating, men om en form for digitalt møde, hvor noget byttes.

Ønsker du at læse mere om byttedating? 

Find rapporten “Byttedating i Danmark” her

Relateret indhold

overlay-stories
couple-802062_1280
Her får du 5 gode råd til hvordan du kan træne grænsesætning. Skrevet af Reden Ung
overlay-stories
Emotional intelligence, balance emotion control feeling between work stressed or sadness and happy lifestyle concept, mindful calm woman using her hand to balance smile and sad face.
Læs om alle de tanker der kommer i forbindelse med studiestart. Skrevet af Reden Ung
overlay-stories
handcuffs-2580300_1280
Læs Majas historie om at opleve grooming
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?