Grænseløst

Tre hurtige råd til samtalen med en du er bekymret for

Det er ikke altid nemt at vide hvordan man skal begynde samtalen, når man er bekymret for nogen. Det gælder også, hvis du er bekymret for om din ven, veninde eller et familiemedlem er begyndt at sugardate eller byttedate. 

Derfor har vi samlet 3 gode råd til hvordan du kan starte samtalen, så du kan koncentrere dig om at være støttende. 

1. Tag initiativ til snakken

Først og fremmest er det rigtig vigtigt at du tør tage initiativ til samtalen, og ret hurtigt skal du præsentere personen for sagens kerne. 

Det kan du gøre ved at være så konkret og direkte som muligt. Det kan f.eks. være ved at sige: “Jeg har hørt nogle ting, som bekymrer mig, og jeg vil gerne tale med dig om hvad der foregår”. 

Sørg for at du tager initiativ på et tidspunkt som giver mening for jer begge. Det skal f.eks. ikke være på vej ud af døren, eller når I er et sted hvor der er andre omkring jer.

2. Vær ærlig

Når du har taget initiativ til snakken, så er det vigtigt at du holder fast i dine egne tanker og følelser, selvom din ven eller dit familiemedlem måske ikke er enig. Samtidig skal du lytte aktivt til det de fortæller, og være nysgerrig på grundene til hvorfor de har valgt som de har valgt. Men det er okay også at lufte dine bekymringer eller holdninger,  selvom de måske er kritiske. 

Det gør samtalen mere autentisk end hvis du prøver at lade som om at du mener noget andet end det du gør.

3. Spørg ind til grænser

Det er ikke sikkert at din ven eller veninde har noget ønske om at stoppe med at sugardate, og det er ikke din opgave at få dem til det. I stedet kan du være nysgerrig på hvordan de passer på sig selv og deres seksuelle grænser, ligesom du kan tilbyde at hjælpe dem, hvis der skulle være brug for det. Det kan f.eks. være at du tilbyder at hente dem, hvis de skifter mening undervejs i en date, og ikke kan komme derfra på andre måder. Det kan også være at de har brug for at vende en situation bagefter, for lige at mærke efter hvor noget var tæt på eller over en grænse. 

Bliv klogere

Nogle gange handler en bekymring også om, at man ikke har så meget viden om et emne, og derfor kan man komme til at gøre sig alle mulige former for tanker – også nogen som måske er urealistiske. 

Derfor kan det give mening at læse op på emnet, og sætte sig ind i hvad det vil sige

Her på Grænseløst.dk kan du læse forskellige ting om sugardating. Du kan finde personlige fortællinger fra unge som trives i sugardating og unge som har haft ubehagelige oplevelser.

Du kan også finde faglig viden om hvorfor nogen sugardater, hvordan man passer på sig selv, og hvad ens seksuelle rettigheder er. 

Relateret indhold

overlay-stories
pexels-daria-shevtsova-3794737
Hvis du er nysgerrig på platformen OnlyFans, så får du her en beskrivelse af hvad det vil sige at være kreatør derinde, og hvad man skal være opmærksom på i forhold til at passe på sine grænser
overlay-stories
couple-802062_1280
Her får du 5 gode råd til hvordan du kan træne grænsesætning. Skrevet af Reden Ung
overlay-stories
Emotional intelligence, balance emotion control feeling between work stressed or sadness and happy lifestyle concept, mindful calm woman using her hand to balance smile and sad face.
Læs om alle de tanker der kommer i forbindelse med studiestart. Skrevet af Reden Ung
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?