GRUPPECHAT

Gruppechat: Vores forhold

Onsdag d.20 sept kl.19-21 åbner vi dørene for den tredje chat. I chatten deltager en gæsterådgiver fra Bryd Tavsheden.

Kvinde i køkkenet, mand i værksted

Når vi kigger på kønsrollerne, så har der været tradition for at kvinderne var i hjemmet, mens manden tog på arbejde og tjente penge. Sådan er det jo selvfølgelig ikke mere, og heldigvis er der stadig mere og mere ligestilling mellem kønnene. Men der er stadig områder, hvor det er svært. F.eks. i parforholdet. 

En rigtig mand

Hvis du spørger en kvinde om, hvad der kendetegner en rigtig mand, så vil rigtig mange sidde fast i nogle af de traditionelle forståelser. Det samme gælder, hvis du spørger en mand om, hvad der kendetegner en rigtig kvinde. 

Hvis vi kunne lave et vindue ind i alle parforhold, så ville vi også se en overvægt af forhold, hvor de traditionelle kønsroller stikker deres hoved frem – for nogen er det måske tilfældigt, mens det for andre har været et bevidst valg. 

Måske sidder du og tænker, at du slet ikke er enig, og at du har et frit og åbent syn på kønrollerne. Måske mener du endda, at man slet ikke kan tale om særlige kønsroller? 

I en sårbar situation

Selvom det er sandt at der er sket en kæmpe udvikling, og kønsrollerne er i bevægelse, så ser vi stadig at de kommer til udtryk. Både i parforholdet og i forestillingerne om idealerne for mænd og kvinder. 

Derudover ser vi det også, når vi skal tale sårbarhed.  Igennem sproget er vi med til at forstærke traditionelle opfattelser af køn; ”Mand dig op!”, ”tøffelhelt” og ”tøsedreng” taler alt sammen ind i en forståelse af, at mænd skal tage sig sammen og undgå offerrollen, og at offerrollen er en pige-ting. Samtidig kan vi omvendt se, at piger konstant beskyldes for at være skyld i deres egne overgreb grundet tøj eller adfærd.

I chatten skal vi tale om synet på kønsrollerne, og hvordan de kommer til udtryk i de forskellige dele af livet. Vi skal tale om dilemmaet i at man gerne vil leve op til et ideal, og samtidig vil man gerne adskille sig – og hvad det kan betyde for forståelsen af egne grænser. Både overfor andre og overfor sig selv. 

Gæsterådgiver

I gruppechatten får vi besøg af Anders fra Bryd Tavsheden. Anders er den faglige leder af rådgivningen i Bryd Tavsheden. Rådgivningen er anonym og gratis rådgivning, hvor alle børn og unge der har oplevet vold eller har spørgsmål, kan henvende sig og snakke med dygtige rådgivere, bl.a. Anders.

Samarbejde med Bryd Tavsheden

Gruppechatten er et samarbejde mellem Grænseløst.dk og Bryd Tavsheden.

Bryd Tavsheden arbejder for, at voldsudsatte børn og unge kan få hjælp til følgerne af volden, så de kan blive livsduelige voksne.

Det gør de gennem oplysning, fem rådgivningstilbud og formidling til skoler og ungdomsuddannelser. De skaber fysiske og digitale rum, der motiverer børn og unge til at bryde tavsheden og søge hjælp til den vold, de oplever. Målet er at hjælpe dem med at bryde voldsmønstret og derved forebygge, at de reproducerer den i voksenlivet.

Vi glæder os til at se dig!

 

Relateret indhold

overlay-stories
couple-802062_1280
Her får du 5 gode råd til hvordan du kan træne grænsesætning. Skrevet af Reden Ung
overlay-stories
Emotional intelligence, balance emotion control feeling between work stressed or sadness and happy lifestyle concept, mindful calm woman using her hand to balance smile and sad face.
Læs om alle de tanker der kommer i forbindelse med studiestart. Skrevet af Reden Ung
overlay-stories
handcuffs-2580300_1280
Læs Majas historie om at opleve grooming
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?