Hej med dig

Mange tak for et rigtig fint brev. Du beskriver tydeligt dine overvejelser, og jeg kan sagtens forstå, at du godt kunne tænke dig en andens tanker omkring dit forhold. Jeg vil prøve at komme med mit syn på dine tanker.

Du spørger som det første, om man skal gå på kompromis i et forhold. Og ja, umiddelbart tænker jeg, at et forhold er kompromisets kunst. Med det mener jeg, at når to mennesker finder sammen som kærester, så kommer begge parter med en masse ting i bagagen, egen personlighed, ønsker, værdier, og hvad vi nu ellers bærer rundt på som mennesker.

Det betyder tit, at man i et kæresteforhold skal mødes et sted på midten, på mange punkter. Rent lavpraktisk kan det være, at den ene trives bedst med at slappe af derhjemme og se film fredag aften, og den anden foretrækker at være ude og være social med venner. Det kan skabe en konflikt i forholdet, men det kan også være en situation, man kan lære af, og hvor man kan øve sig i at finde en mellemvej, hvor man sammen finder ud af, at man nogle gange kan se film hjemme, og andre gange tage ud til fest. Det kan også være en øvelse i at kommunikere med sin partner. En ting som hvad du træner mest i fitness, vil jeg for eksempel umiddelbart mene er mest op til dig selv.

Du siger, at du ikke som sådan stiller nogle krav til ham. Det tænker jeg egentlig, kan være okay. Det kan nemlig virke meget ultimativt, og ikke ret gavnligt for en konstruktiv samtale om ønsker og holdninger. Men selvfølgelig er der også visse krav man skal leve op til som kæreste, fx at man behandler hinanden ordentligt, at man ikke er sammen med andre uden en aftale, osv.

I forlængelse af det, nævner du, at du ikke har lyst til at have sex med ham, når du ikke har lyst. Her ser jeg også et godt eksempel på et sted, hvor man ikke skal gå på kompromis med sig selv. I længden kan det være skadeligt at gå for meget på kompromis med sådan en intim grænse. Her tænker jeg det er særligt vigtigt, at du mærker efter i dig selv, hvad der føles rigtigt, og så står ved det.

Det er selvfølgelig dejligt, at I har seksuelt lyst til hinanden, men det skal altid foregå på en gensidig, respektfuld måde. Og lige netop det, synes jeg kunne være godt for jer at snakke om. Du skriver, at han bliver frustreret og vender det indad. Og det er jo ærgerligt – for det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt. Derfor kan øvelsen i ærlig kommunikation igen blive vigtig.

Du spørger, om man kan være fuldstændig sig selv i et kæresteforhold. Og ja, det kan man jo, både og. Vi mennesker tilpasser os jo altid de sociale situationer vi er i: vi er ikke altid helt den samme med venner, og så med familie. Jeg tror, at det vigtige er, at vi stadig har en fornemmelse af, at vi grundlæggende er den samme, og ikke går alt for meget på kompromis med os selv. Men forhandling, samtale og dialog vil nok altid være en del af et forhold. Jeg håber, at du med tiden øver dig i at mærke hvor og hvornår det giver mening for dig at gå på kompromis. For eksempel ved at spørge dig selv: hvad er meget vigtigt for mig i et forhold? Og hvad er knap så vigtigt – hvor kan jeg bedre nå frem til en mellemløsning med min kæreste?

Alt held og lykke med kæresten.

Kærlig hilsen Jeppe