Pronominer eller stedord, som det også hedder på dansk, er de ord vi blandt andet bruger til at omtale hinanden – eksempelvis ’hun’ eller ’han’.
For de fleste mennesker er det ikke ord vi tænker over, at vi bruger, når vi skal omtale en person. Derfor kan det også være svært for mange at ændre hvilke pronominer, vi bruger om andre.
Særligt for transkønnede og nonbinære personer kan det have stor betydning, hvilke pronominer, der bliver brugt om dem.
Det skyldes, at vi i høj grad forbinder pronominer med køn: ’hun/hende’ bruges om kvinder, ’han/ham’ bruges om mænd osv. Mange nonbinære personer foretrækker derfor kønsneutrale pronominer såsom ’de/dem’ eller ’hen/hen’ i stedet for ‘han/ham’ eller ‘hun/hende’.
Hvilke pronominer findes der?
Pronominer dækker ikke kun over ’han’ og ’hun’, men er en fællesbetegnelse for alle ord, der henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en beskrivelse.
Det betyder at ’jeg’, ’du’ og ’vores’ også er pronominer.
Men når vi i denne sammenhæng siger ’pronominer’, så henviser vi typisk til de ord, vi bruger til at omtale enkeltpersoner – de ord, som ofte er forbundet med køn.
Flere pronominer
Nogle anvender flere pronominer, mens andre føler sig indifferente over, hvordan man omtaler dem.
Ofte vil personen sige, at de fx bruger pronominerne ’han/de’ eller ’hun/de’, mens andre siger, at de bruger ’ethvert pronomen’.
’De’ som omtale – ikke som hos kongehuset
’De/dem’ er blandt de mest udbredte pronominer udover ’han/ham’ og ’hun/ hende’.
Her er det vigtigt at huske på, at ’de’ i denne sammenhæng bruges på samme måde som ’han’ eller ’hun’ og ikke i stedet for ’du’, som når man taler til Dronningen. Altså som omtale og ikke som tiltale.
Fordi ’de’ er det mest udbredte kønsneutrale pronomen, kan det også anvendes som ’standard-pronomen’, hvis man ikke ved hvilket pronomen, en person bruger.
“De kunne slet ikke stoppe sangteksterne fra at komme strømmende. Når de sad og spillede på deres guitar, føltes det som om, teksterne kom flyvende gennem luften til dem og fandt vej til deres stemme. ”Du synger så godt og dine tekster er så smukke,” sagde deres ven.”
Det svenske ’hen’
’Hen’ er et stadig mere udbredt pronomen – ikke bare i Sverige, hvor det særligt kendes fra, men også på dansk.
’Hen’ kan bøjes på flere forskellige måder: hen/hen/hens eller hen/hem/hennes.
Som udgangspunkt kan du bøje det på den måde, der falder dig nemmest.
“Hen havde netop modtaget brevet om, at hen var blevet optaget på det studie, hen allerhelst ville gå på. Det havde længe været hens drøm, og hen kunne ikke forestille sig noget bedre at give sig til.”
’Den’ og ’det’
Nogle mennesker bruger ’den’ eller ’det’ som personligt pronomen. Det kan for nogen være vanskeligt at vænne sig til, fordi vi er vant til at bruge ’den’ og ’det’ om ting fremfor mennesker.
Men som med alt andet kræver det blot tilvænning.
“Over de sidste par uger havde den arbejdet hårdt for at nå i mål med projektet. Nu kunne den læne sig tilbage og nyde roen, velvidende at den endelig havde fået ferie. ”Du har sådan et fantastisk gåpåmod og drivkraft” havde alle dens kollegaer sagt på det afsluttende møde.”
Gode råd
Spørg hvis du er i tvivl
Pas på med at antage, hvilke pronominer andre mennesker bruger. Et simpelt ”Hvad er dine pronominer?” sikrer, at du ved hvilke pronominer, du skal bruge. Og så er spørgsmålet også i sig selv et signal til vedkommende om, at deres kønsidentitet vil blive respekteret.
Du kan også blot præsentere dine egne pronominer, når du introducerer dig selv til en ny person. Det giver andre en let mulighed for også at nævne deres egne.
Sænk farten
Hvis du har svært ved at bruge de rigtige pronominer om en person, så sænk farten, når du taler. Det giver dig mere tid til at overveje hvilke ord, du bruger.
Øvelse gør mester
Sprog kan være en vanskelig ting at ændre. I daglig tale bruger vi ofte sproget uden at tænke nærmere over det. Men man kan vænne sig til det meste – det kræver bare øvelse. Forsøg derfor aktivt at bruge pronominerne i stedet for at undvige dem. Vores erfaring er, at det er meget hurtigere at lære end mange frygter.
Alle kan lave fejl
Det er helt okay at lave fejl – alle gør det af og til. Forsøg blot at rette dig selv og undgå at bremse samtalen eller vende samtalen hen mod, at pronominer er svære at huske. Så er der ingen skade sket.
Er du i tvivl, er det altid okay at spørge om hjælp til at forstå, hvordan et bestemt pronomen anvendes i praksis.
Er du i tvivl om din seksuelle identitet?
Hos LGBT+ kan du blive en del af AURA.
AURA er et frirum for unge LGBT+ personer under 18 år. Her er der ingen fordomme, højt til loftet og du har mulighed for at udleve din identitet, præcis som du har lyst.
Relateret indhold
Grænseløst
