Viden

Selvværd og selvtillid

Artikel af Cyberhus.dk

Man kan sige at det handler om et behov for en ydre bekræftelse fra andre på at du er god nok, fordi det er svært at finde den følelse frem på egen hånd.

De fleste har hørt om både selvværd og selvtillid, men det er ikke altid lige nemt at holde styr på, hvad forskellen er. I den her artikel går vi på opdagelse i både selvværdet og selvtilliden – og hvorfor man kan komme til at overskride sine grænser i sin søgen efter dem.

Hvad er det så? 

Man kan sige at selvværd handler om ens forståelse af sit eget værd (min værdi) i forhold til andre, og at selvtillid handler mere om hvordan andre reagerer og ser på de ting man gør. 

Hvis man f.eks. får en god karakter til en eksamen, kan det give højere selvtillid, men hvis man har en indre forståelse af at man er dårligere end andre, så vil man stadig se sig selv som “elendig eller en fiasko”. 

Man kan altså derfor godt have høj selvtillid, men lavt selvværd. 

Har du brug for at andre fortæller dig at du er god nok?

Hvis du har lavt selvværd, så kan du blive meget opmærksom på hvad andre tænker og mener om dig. Måske bruger du meget tid og energi på at se ud eller være på en bestemt måde, som du ved at andre sætter pris på – også selvom det måske ikke føles behageligt eller naturligt for dig. 

Udadtil har du en høj selvtillid, fordi du gerne søger midtpunktet og opmærksomheden. Du nyder at alle kigger på dig.

Man kan sige at det handler om et behov for en ydre bekræftelse fra andre på at du er god nok, fordi det er svært at finde den følelse frem på egen hånd. Det kan være fordi du ikke er blevet bekræftet i at være god nok som barn, eller måske har du oplevet brud i venskaber, familie eller med kærester, hvor du har følt at det var din skyld, fordi du ikke gjorde eller var nok.

Hvis mange eller alle dine handlinger bliver rettet mod andre og deres ønsker/behov, så kan det være at du har en pleaser-adfærd.

Læs vores artikel om at være pleaser

Uddrag fra interview med ung

Her fortæller en ung om, hvordan hun var meget bange for brud i plejefamilien, og at det har haft betydning for at hun senere har følt at hun var nødt til at gøre en hel masse (seksuelt) for andre, for at de kunne lide hende. 

Uddraget stammer fra et interview, lavet i forbindelse med forskningsrapporten af Bjønness, Højlund & Groes

Se hele rapporten her

Ung: “Det tænker jeg er en god ting, men jeg tænker, at det havde været klogere at få mig bortadopteret, fordi at de vidste godt, de var så psykisk syge, de aldrig ville kunne få mig tilbage, og jeg havde brug for en mor og far, hvor jeg vidste, at jeg ville blive resten af mit liv. At jeg ville have den kontakt resten af mit liv i stedet for konstant at være bange for, at man mister dem, og jeg tror, at det har ødelagt en stor del af mit selvværd og min selvtillid. Den der frygt for konstant, jamen har jeg en mor og far i morgen eller siger de op, fordi jeg er bare et job … altså.”

Interviewer: “Og det følte du helt fra barndommen … at du var et job?”

Ung: “Ja, jeg var et job.”

Interviewer: “Hvordan kunne det … hvad skal man sige … hvordan…”

Ung: “Hvordan det kom til udtryk?”

Interviewer: “Ja, hvordan du mærkede det?”

Ung: “Det kom til udtryk, at når jeg havde venner eller veninder hjemme, og de spurgte hvem de var, fordi mine plejeforældre er en del ældre end mig. De fik mig, da de var omkring 50 år. Så spurgte de, om de var mine bedsteforældre eller hvad de var. Så siger min plejemor og plejefar til dem, ”nej, hun er kun vores plejedatter”, og så snakkede alle børnene om det og sagde: ”ej men NN (navn redigeret ud), hun er … bor bare et sted, hvor hun er et job”, og det blev sådan, at jeg blev mobbet med det, fordi at … at jeg var bare et job, så jeg er ikke vant til at have nogen, som er der uanset hvad. Jeg er vant til folk kun er der, hvis jeg gør noget for dem, og jeg tror også, det er en stor del af skylden til, at jeg er … kunne komme så langt ud at jeg er gået med til, altså, ikke frivilligt … helt frivilligt … men jeg er gået med til at sælge mig selv. Det er alt det der med, at jeg føler ikke, at jeg kan forlange, at alle mennesker kan lide mig, medmindre jeg gør noget for dem.”

Vi vil allesammen gerne høre til

Hvis man har lavt selvværd, så er man konstant bekymret for om andre kan lide en, og om man har ret til en plads i fællesskabet. Det kan betyde at man går på kompromis med egne holdninger, for at få lov til at være med. Det kan også betyde at man overskrider sine grænser, hvis man vurderer at andre vil synes bedre om en. 

Det kan f.eks. være ved at man bytter seksuelle tjenester for at få opmærksomhed, anerkendelse eller omsorg for andre. 

Hvordan føles balanceret selvværd/selvtillid

Når man har et balanceret selvværd/selvtillid, så vil man typisk opleve en ro i sig selv, ligesom man har en klar fornemmelse af sit eget værd. Man har ikke et stort behov for at andre bekræfter en, ligesom at fejltrin, misforståelser eller kritik fra andre ikke bliver godtaget som gyldige uden forbehold.  

Man kan også godt have lav selvtillid, mens man har et godt selvværd, hvilket f.eks. kan komme til udtryk hos mennesker, som bliver meget nervøse for at skulle fremlægge for andre, men som ikke ser det som et personligt nederlag. 

Langt de fleste mennesker vil opleve, at selvtilliden svinger i perioder, f.eks. hvis man står overfor en ny eller udfordrende opgave. Det kan også være hvis man skal starte på noget nyt i sit liv – et nyt forhold, et nyt arbejde, et nyt studie. 

Det er også muligt at opleve svingninger i selvværdet, og det er muligt at gå fra et lavt selvværd til et højt eller balanceret selvværd. Det vil ofte kræve, at man arbejder med sig selv og øver sig i at være sin egen personlige kilde til bekræftelse.

Har du lavt selvværd og søger bekræftelse hos andre?

Hos Reden Ung kan du få personlig rådgivning til hvordan du kan arbejde med dit selvværd, og passe på dine seksuelle grænser imens. 

Var det brugbar viden for dig?

Mange tak for din feedback!

Relateret indhold

overlay--viden
LGBT Gay model rainbow makeup pose
Læs om de forskellige pronominer - og nogle gode råd til at være nysgerrig. Skrevet af LGBT+
overlay--viden
AdobeStock_295619346
Læs om hvordan du hjælper din læge med at hjælpe dig bedst muligt. Skrevet af LGBT+
overlay--viden
Lesbian couple hugging each other, illustration in paper art style for pride month with Generative AI
Læs om ensomhed blandt LGBT+ personer. Skrevet af LGBT+
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?

GRUPPECHAT OM SEKSUEL IDENTITET OG GRÆNSER

Chat anonymt med andre om seksuel identitet og grænser onsdage kl.19-21 i februar

SPØRGESKEMA

Deltag i anonym undersøgelse om seksuelle grænser