Gruppechat: Bekymret for en ven
Gruppechat d.19 marts kl.19-21
I marts 2025 sætter Grænseløst.dk fokus på alle jer som kender nogen der har prøvet at sugardate, eller som har været nødt til at tale med nogen I holder af om sugardating.
Derfor inviterer vi jer til 4 gruppechats, som hver stiller skarpt på et relevant emne og hvor det er muligt at stille spørgsmål til en gæsterådgiver.
Dette er den tredje gruppechat
Min ven virker presset
Motivationen for at sugardate kan være meget forskellig, men for nogen handler det om at få råd til helt almindelige udgifter, fx mad, regninger eller husleje. For andre handler det måske om at tilfredsstille en afhængighed, fx stoffer.
Det kan også handle om at man søger omsorg, opmærksomhed og bekræftelse fra andre, fordi man ikke ved hvordan man ellers skal få det.
I chatten får vi besøg af en ung som selv har prøvet at være bekymret for en ven, og vi skal gå på opdagelse i hvad man kan gøre, og hvad man egentlig skal være opmærksom på.
Der er hjælp
Hvis man er bekymret for en ven, kan det føles meget ensomt, og måske er man i tvivl om hvor man kan søge mere hjælp.
I chatten skal vi gå på opdagelse i hvornår man selv kan være en hjælp – og hvornår man skal række ud efter andre.
Gæsterådgiver
Vi får besøg af en 19-årig transkønnet dreng, som har 3. persons erfaring med sugardating.
Så du har altså mulighed for at høre lidt om hvad andre kender til, samtidig med at du kan dele dine egne erfaringer.
Kom og vær med
Chatten er gratis og din deltagelse er anonym.
Du kan allerede nu tilmelde dig en anonym SMS påmindelse, så får du besked når chatten åbner.
Du deltager og tilmelder dig en påmindelse her
Relateret indhold





