Stories

Dyre piger – Hvad er prisen?

Skrevet af Camille

2 hurtige om indholdet

Det skal du, hvis du gerne vil læse en personlig beretning om at bytte sex

Man kan godt blive afhængig af luksus, en dyr livsstil og den kontrol der følger med. Den afhængighed kan føre til en tomhed.

For at finde glæde med sig selv igen, kræver det at man finder ud af hvordan man drager omsorg for sig selv. 

Jeg byttede sex for gaver, ting, oplevelser, mm, og det blev sværere og sværere at sige nej. Jeg kunne mærke hvordan mine grænser hele tiden blev rykket, fordi jeg hele tiden skulle gå med på deres præmis. Jeg blev tilbudt flere og flere ting, og til sidst blev det en afhængighed.

Tøj, tasker, negle, hår, restaurantbesøg, hotelophold. Altsammen i jagten på status, og en higen efter andres anerkendelse. Selvom det så godt ud på overfladen, så var det et resultat af lavt selvværd. 

TV-serien “Dyre Piger” viser ting, som jeg kan genkende fra mit eget liv. 5 kvinder der vil gå langt for at fremstå succesfulde på deres sociale medier, en evig søgen og higen efter anerkendelse. Ensomhed der dulmes med overforbrug, champagne og likes. 

Da jeg var 19 år, begyndte jeg at bytte sex

Jeg byttede for tøj, tasker, møbler, makeup, hår, negle. Jeg levede et dobbeltliv, og det betød at jeg hverken kunne dele mine problemer eller anerkendelse med nogen. Det blev meget ensomt. Det forvrængede min livskvalitet, og påvirkede min glæde og min frihed til selv at kunne vælge fra og til, og ikke mindst sætte grænser.

Jeg blev afhængig af luksus, dyr livsstil, og følelsen det gav mig. 

Et sus i maven, et rush, og en form for kontrol. Men i sidste ende er det mændene, der har magten. Det er dem, der har midlerne til at kunne give det jeg vil have. Det var svært at sige nej, og derfor skulle jeg hele tiden gå med på deres præmisser. 

På sigt førte det til rastløshed

Det eneste jeg kunne tænke på var, hvornår jeg næste gang skulle mødes med en ny, og kunne få en dyr taske. Med årene førte det til tomhed. Jeg følte mig fortabt, ubetydelig og til sidst utilstrækkelig, fordi jeg kun følte at jeg var noget værd, når jeg havde den rigtige taske, pænt hår og dyrt tøj. 

Nu kan jeg se hvor svært jeg har det med grænser

Jeg byttede sex for gaver, ting, oplevelser, mm, og det blev sværere og sværere at sige nej. Jeg kunne mærke hvordan mine grænser hele tiden blev rykket, fordi jeg hele tiden skulle gå med på deres præmis. Jeg blev tilbudt flere og flere ting, og til sidst blev det en afhængighed.

Nogle gange savner jeg spændingen, anerkendelsen, opmærksomheden og alt det der følger med

I dag har jeg stadig svært ved grænser, og jeg har stadig behov for at dokumentere, hvis jeg køber luksus, spiser på dyre restauranter. Forskellen i dag, er at jeg selv kan købe den middag og den taske jeg vil have. Jeg er uddannet pædagog, og tjener mine egne penge. Jeg er ikke rig, men har lært at sætte mere pris på tingene, og værdsætte det jeg køber. 

Jeg er også blevet opmærksom på, når jeg shopper, om det er på følelser. Altså om det er et tomrum, der skal fyldes ud, og ofte vælger jeg at spare op til tingene, hvis der er noget jeg virkelig gerne vil have.

Jeg ved at tingene ikke kan gøre mig lykkelig, og derfor bruger jeg nu naturen.

Det er et frirum, som jeg ved er godt for mig, fyldt med selvomsorg og kærlighed til mig selv. Jeg ved godt at det ikke har været uden konsekvenser at bytte sex for luksus. 

Når jeg skal ud og date mænd igen, så skal jeg indstille mig på, at jeg ikke får noget igen, og at den bekræftelse, i form af gaver, skal erstattes med noget andet, som forhåbentlig kan blive oprigtig kærlighed. 

Jeg savner ofte opmærksomheden jeg fik fra mænd

Det er stadig svært for mig, og jeg tænker tit over at gøre det igen. Jeg får stadig trang til luksus, og alt hvad det indebærer. Jeg kender følelsen, og den tror jeg at jeg vil have resten af mit liv. Det er et dilemma, fordi jeg også havde en masse gode oplevelser, ellers havde jeg ikke gjort det, men konsekvensen har været for stor.

I dag finder jeg ro i andre ting, men trangen vil nok altid være der. 

Når jeg ser “Dyre piger” rammer det noget i mig. En forfængelighed, en jagt og søgen på det perfekte liv, som jeg kan genkende. Men det “perfekte” liv har en konsekvens, og jeg kæmper stadig med mit ” eget værd”. 

Hver gang jeg har byttet sex, bliver der taget noget fra mig – en del af mig, som aldrig kommer tilbage.

Var det brugbar viden for dig?

Mange tak for din feedback!

Relateret indhold

overlay-stories
handcuffs-2580300_1280
Læs Majas historie om at opleve grooming
overlay-stories
AdobeStock_563914721
Anonym er i tvivl om sin seksuelle identitet. Se spørgsmålet, og læs svaret fra rådgiveren på Cyberhus.
overlay-stories
AdobeStock_135558761
Bine vil gerne vide om man skal ændre på sig selv i et forhold. Se spørgsmålet, og læs svaret fra rådgiveren på Cyberhus.
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?