Gender-fluid, non-binær eller panseksuel – Hvem er jeg egentlig?
Skrevet af Jaime
2 hurtige om indholdet
Det skal du, hvis du gerne vil læse en personlig beretning om at føle sig anderledes i sin kønsidentitet
Det er virkelig vigtigt at du mærker efter hvad der føles godt for dig, uanset hvordan andre oplever det. Du skal leve med dig selv resten af livet, og så er det virkelig vigtigt at du har det rart i dig selv.
Jeg følte mig anderledes
Jeg er vokset op i en familie, hvor kvinder er kvinder, og mænd er mænd. Man kunne sagtens være en drengepige og udtrykke sig mere maskulint, men man var stadig en pige. Jeg var en drengepige. Jeg gik i militærbukser, hættetrøje og med kasket. Jeg fiskede, gamede, rodede med min fars Volvo sammen med ham, og jeg tog med min morfar på jagt. Men jeg legede også med dukker som barn, gik med makeup da jeg blev teenager, og jeg kunne lide at gå med kjole.
Jeg blev mobbet af de andre piger i min folkeskoleklasse, og hele min parallelklasse, da de ikke syntes, jeg passede ind. De havde ingen respekt for mig. Det betød, at jeg forsøgte at skjule, hvem jeg var, da jeg startede på efterskole i 2014, og jeg holdt mig skjult helt indtil starten af 2022.
I 2018 flyttede jeg ind på et kollegieværelse. Her var der en anden beboer, der efterspurgte en, der ville hjælpe hende med at gå med sin hund. Jeg skrev, at jeg gerne ville hjælpe, da jeg alligevel var sygemeldt, og jeg havde brug for en grund til at komme ud og gå ture.
Jeg gik med hunden, så ofte jeg kunne, og havde den også til at overnatte hos mig til tider. Det var rigtig godt for mit mentale helbred, men da jeg altid skulle hente hunden hos hende, snakkede jeg også ofte med hende, selvom jeg var meget usikker på hele venindekonceptet efter mobberiet i folkeskolen.
Jeg lagde mærke til, at jeg altid blev glad, når jeg så hende, men jeg lagde ikke to og to sammen dengang.
Det var faktisk først, efter jeg flyttede fra kollegiet til en anden bolig i 2020, at jeg opdagede, jeg faktisk var blevet ret lun på hende.
Selvom jeg havde haft følelser for hende, tog det mig alligevel rigtig lang tid at finde ud af, at jeg ikke var straight, men biseksuel. Det tog mig så lang tid, da hver gang jeg tænkte på, om jeg oprigtigt var biseksuel, sagde mit hoved, at det kunne jeg ikke vide, for jeg havde jo aldrig kysset eller lavet noget med en kvinde. Men jeg havde jo været helt forelsket i hende, så helt straight var jeg i hvert fald ikke.
Jeg var på vej hjem fra skole, og jeg kan huske, jeg gik forbi stationen, og pludselig gik det op for mig, at jeg ikke “bare” var biseksuel, da jeg ikke kun har været tiltrukket af mænd og kvinder, men også af non-binære og transpersoner. Her fandt jeg ud af, at jeg også var panseksuel.
I 2021 fandt jeg sammen med en ciskønnet mand, der var panseksuel. Jeg havde godt hørt om begrebet panseksuel, men jeg havde aldrig rigtig sat mig ind i, hvad det egentlig stod for. Indtil en dag i 2022. Jeg var på vej hjem fra skole, og jeg kan huske, jeg gik forbi stationen, og pludselig gik det op for mig, at jeg ikke “bare” var biseksuel, da jeg ikke kun har været tiltrukket af mænd og kvinder, men også af non-binære og transpersoner. Her fandt jeg ud af, at jeg også var panseksuel.
Min kønsidentitets rejse startede med, at jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn hver gang jeg skulle sætte kryds i et spørgeskema ud for mit køn – altså der, hvor man skulle afkrydse, om man var mand eller kvinde.
Jeg har altid haft en undren, når jeg skulle fortælle om mit køn, men har aldrig rigtig tænkt mere over det eller sat spørgsmålstegn. Det var først ret sent i mit liv, at jeg begyndte at sætte spørgsmålstegn og udforske, hvem jeg var som person.
Jeg har en kvindelig krop med alt det, der hører til, men alligevel var det altid lidt svært at sætte kryds i boksen ud for kvinder.
Jeg har også altid haft svært ved, når folk kalder mig kvinde. Det skærer ligesom i mine øre og lyder forkert på en eller anden måde, som jeg ikke rigtigt forstod.
De her spørgsmålstegn, jeg begyndte at stille overfor mig selv, var så forvirrende for mig, fordi jeg anede ikke, hvem jeg kunne snakke med, eller hvordan jeg ligesom skulle kunne finde svar.
Ordbog
Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk ændrer sig over tid og fra gang til gang.
Person, hvis oplevede køn og kønsudtryk svarer overens med det køn, personen blev tildelt ved fødslen.
Person, der identificerer sig som noget andet end de binære køn mand/kvinde.
Person, som bliver tiltrukket af mennesket uafhængigt af køn
Person, som er seksuelt – og evt. romantisk og/eller følelsesmæssigt – tiltrukket af personer af mere end ét køn– men ikke nødvendigvis på samme måde, på samme tid eller i samme grad.
Jeg begyndte at læse om de forskellige kønsidentiteter på nettet, og jeg startede med at identificere mig som gender-fluid, og jeg sprang også ud som gender-fluid overfor min ciskønnet, mandlige kæreste. Han accepterede det med det samme, og det gjorde tingene nemmere for mig at være i. Men jeg havde stadig de her spørgsmålstegn i mit hoved.
Gender-fluid gav heller ikke rigtig de svar, jeg søgte. Så jeg læste videre på nettet og læste en del om non-binære, og pludselig fik jeg de svar, jeg havde eftersøgt. Det var, som om puslespillet gav mening nu.
Jeg var stadig lidt usikker på, om non-binær var det rigtige, fordi jeg gik i ret feminint tøj og lignede en kvinde 100%, men jeg var usikker, fordi jeg tænkte på, hvad alle andre tænkte om mig. At jeg bare fakede at være non-binær for at få opmærksomhed. Denne følelse sidder stadig i mig, men tøj er ikke kønsbestemt, ej heller makeup. I dag går jeg i det, jeg vil.