Min fars følelsesmæssige fravær har drevet mig i armene på et utal af mænd

Jeg har været ensom i mange år, da jeg aldrig rigtig har været en del af fællesskabet, hverken i folkeskolen eller da jeg gik på efterskole. Jeg har i mange år brugt som ”strategi” at bekæmpe ensomheden med sex. Så når ensomheden i perioder har været værst, så har jeg bekæmpet den ved at gå fra mand til mand for at få slået følelsen af at være ensom ihjel. Det har virket.

Ensomheden er hver gang forsvundet indtil manden er gået hjem igen og jeg har siddet alene tilbage – alene og ensom.

I forbindelse med at jeg har skullet holde et oplæg om dette, er det gået op for mig, at mit mønster sandsynligvis bunder dybere end som så. At min trang til at dulme smerten, bunder i min ensomhed i min relation til min far. 

Da jeg gik i 8. klasse fortalte mine forældre mig, at de skulle skilles efter 17 år sammen. Det tog rigtig hårdt på mig i lang tid og bragte mange udfordringer med sig i de kommende år for mig.

Jeg har altid tænkt at min familie var det man kaldte en lykkelig kernefamilie.

Jeg har faktisk stadig svært ved at tro på, at det ikke har været så lyserødt som jeg altid har gået og troet, for jeg husker næsten kun de gode ting – at vi tog på mange ferier, byggede modeltog i kælderen, og at jeg og min far en gang imellem tog på fisketure. Men sandheden er, at min far egentlig aldrig rigtig har kunnet give mig den kærlighed, som jeg har haft brug for. Han har aldrig rigtig været til stede følelsesmæssigt. 

Der gik heller ikke længe efter mine forældres skilsmisse, før min far fik sig en ny kæreste. Jeg blev introduceret for hende allerede en måned efter min mor og jeg var flyttet ud af mit barndomshjem. Jeg havde absolut ingenting tilovers for hende, for i mit hoved var det hende, der havde ødelagt mine forældres ægteskab, og jeg ved til den dag i dag ikke om det er sandt eller ej. 

Men i hvert fald har jeg haft et meget stramt forhold til ham igennem mange år og vi har skændtes ofte desværre. Han har aldrig forstået de udfordringer jeg har haft, og det er nu gået op for mig, hvor få gode ting min far har givet mig igennem min opvækst og voksenliv. 

Det har også betydet, at jeg har manglet en ordentlig faderfigur i mit liv, og jeg tror at det er en af de store grunde til, at jeg begyndte at have meget sex med forskellige mænd. 

De har kunnet dulme min længsel efter anerkendelse i øjeblikket, akkurat ligesom min fars sporadiske fisketure dengang gav mig et øjebliks lykkefølelse af at få hans opmærksomhed og en følelse af tryghed. 

Men de har også givet mig en følelse af skam, fordi jeg, i perioden da jeg boede på kollegie, vidste at folk ville opdage mine hyppige mandebesøg. Jeg er gennem årene blevet udnyttet, og har oplevet flere overgreb som aldrig rigtig er blevet bearbejdet. Jeg har ladet mig overtale/presse til ting, som jeg egentlig ikke har haft lyst til, og jeg har ikke kunnet knytte mig til nogen. Men sex har været en regelmæssig måde for mig til at stoppe ensomheden.

I dag går det meget bedre.

Jeg er blevet opmærksom på mine egne mønstre og forstår nu, at det ikke er mig der er noget galt med. Jeg har handlet for at dulme smerten.

Efter jeg flyttede til det sted hvor jeg bor nu, har jeg ikke haft det samme kæmpe behov for tryghed som de sidste par år. Jeg ser det som en kæmpe sejr, at jeg udvikler mig hver dag til at kunne nyde mit eget selskab. Jo, jeg har stadig brug for tryghed, men det er ikke på samme måde som for et år siden. Nu savner jeg tryghed i at have en at kunne dele livets glæder og sorger med.

Det skal nok komme, men vigtigst af alt: Jeg er god nok