Stories

Min fars følelsesmæssige fravær har drevet mig i armene på et utal af mænd

Skrevet af Victoria

Mød Victoria i LivaUnges Gruppechat

Chat med andre unge i LivaUnges gruppechat. Der deltager ofte en gæstechatter, f.eks. Victoria, der har skrevet dette indlæg.

Du er anonym, og der deltager en rådgiver fra LivaUnge. 

Han har aldrig forstået de udfordringer jeg har haft, og det er nu gået op for mig, hvor få gode ting min far har givet mig igennem min opvækst og voksenliv.

Jeg har været ensom i mange år, da jeg aldrig rigtig har været en del af fællesskabet, hverken i folkeskolen eller da jeg gik på efterskole. Jeg har i mange år brugt som ”strategi” at bekæmpe ensomheden med sex. Så når ensomheden i perioder har været værst, så har jeg bekæmpet den ved at gå fra mand til mand for at få slået følelsen af at være ensom ihjel. Det har virket.

Ensomheden er hver gang forsvundet indtil manden er gået hjem igen og jeg har siddet alene tilbage – alene og ensom.

I forbindelse med at jeg har skullet holde et oplæg om dette, er det gået op for mig, at mit mønster sandsynligvis bunder dybere end som så. At min trang til at dulme smerten, bunder i min ensomhed i min relation til min far. 

Da jeg gik i 8. klasse fortalte mine forældre mig, at de skulle skilles efter 17 år sammen. Det tog rigtig hårdt på mig i lang tid og bragte mange udfordringer med sig i de kommende år for mig.

Jeg har altid tænkt at min familie var det man kaldte en lykkelig kernefamilie.

Jeg har faktisk stadig svært ved at tro på, at det ikke har været så lyserødt som jeg altid har gået og troet, for jeg husker næsten kun de gode ting – at vi tog på mange ferier, byggede modeltog i kælderen, og at jeg og min far en gang imellem tog på fisketure. Men sandheden er, at min far egentlig aldrig rigtig har kunnet give mig den kærlighed, som jeg har haft brug for. Han har aldrig rigtig været til stede følelsesmæssigt. 

Der gik heller ikke længe efter mine forældres skilsmisse, før min far fik sig en ny kæreste. Jeg blev introduceret for hende allerede en måned efter min mor og jeg var flyttet ud af mit barndomshjem. Jeg havde absolut ingenting tilovers for hende, for i mit hoved var det hende, der havde ødelagt mine forældres ægteskab, og jeg ved til den dag i dag ikke om det er sandt eller ej. 

Men i hvert fald har jeg haft et meget stramt forhold til ham igennem mange år og vi har skændtes ofte desværre. Han har aldrig forstået de udfordringer jeg har haft, og det er nu gået op for mig, hvor få gode ting min far har givet mig igennem min opvækst og voksenliv. 

Det har også betydet, at jeg har manglet en ordentlig faderfigur i mit liv, og jeg tror at det er en af de store grunde til, at jeg begyndte at have meget sex med forskellige mænd. 

De har kunnet dulme min længsel efter anerkendelse i øjeblikket, akkurat ligesom min fars sporadiske fisketure dengang gav mig et øjebliks lykkefølelse af at få hans opmærksomhed og en følelse af tryghed. 

Men de har også givet mig en følelse af skam, fordi jeg, i perioden da jeg boede på kollegie, vidste at folk ville opdage mine hyppige mandebesøg. Jeg er gennem årene blevet udnyttet, og har oplevet flere overgreb som aldrig rigtig er blevet bearbejdet. Jeg har ladet mig overtale/presse til ting, som jeg egentlig ikke har haft lyst til, og jeg har ikke kunnet knytte mig til nogen. Men sex har været en regelmæssig måde for mig til at stoppe ensomheden.

I dag går det meget bedre.

Jeg er blevet opmærksom på mine egne mønstre og forstår nu, at det ikke er mig der er noget galt med. Jeg har handlet for at dulme smerten.

Efter jeg flyttede til det sted hvor jeg bor nu, har jeg ikke haft det samme kæmpe behov for tryghed som de sidste par år. Jeg ser det som en kæmpe sejr, at jeg udvikler mig hver dag til at kunne nyde mit eget selskab. Jo, jeg har stadig brug for tryghed, men det er ikke på samme måde som for et år siden. Nu savner jeg tryghed i at have en at kunne dele livets glæder og sorger med.

Det skal nok komme, men vigtigst af alt: Jeg er god nok

Krop & Køn

Hos LivaUnge møder vi unge mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, været udsat for grooming og unge, der har oplevet at blive overtalt til at bytte eller sælge sex; det som nogen kalder ”sugardating”.

Hos LivaUnge kan man få rådgivning og en snak om f.eks. konsekvenser af ”sugerdating”, relevante støttemuligheder, når ens seksuelle grænser bliver overtrådt og rådgivning i forhold til krop, køn og seksuel identitet.

Podcasten er udviklet af LivaUnge.

Denne podcast handler om kroppen og om køn, hvor LivaUnge har besøg af overlæge fra Sexologisk Klinik; Mette Ewers Haahr.

Var det brugbar viden for dig?

Mange tak for din feedback!

Relateret indhold

overlay-stories
AdobeStock_563914721
Anonym er i tvivl om sin seksuelle identitet. Se spørgsmålet, og læs svaret fra rådgiveren på Cyberhus.
overlay-stories
AdobeStock_135558761
Bine vil gerne vide om man skal ændre på sig selv i et forhold. Se spørgsmålet, og læs svaret fra rådgiveren på Cyberhus.
overlay-stories
Young pensive long haired sacred girl standing outside alone
Anonym er usikker på sig selv under sex. Læs spørgsmålet, og se hvad rådgiveren fra Cyberhus svarer.
Svar på nogle få spørgsmål, så vi kan vise dig skræddersyet indhold, som passer til dig.
Når vi siger "Grænser", handler det om din evne til at mærke efter, hvad der føles rart og ikke rart. Nogle gange ved man hvad man kan lide, andre gange kan det være svært at mærke.
Vores test gemmer ikke noget om dig specifikt. Din mobil vil måske kunne huske dine svar, men du kan selv nulstille svarene under "Resultat"-knappen efter testen.
Spørgsmål 1 af 7
Vi starter let
Hvor gammel er du?
Spørgsmål 2 af 7
Hvilket køn identificerer du dig med?
Spørgsmål 3 af 7
Er du seksuelt aktiv?
Lidt personligt, men vigtigt for at kunne vise dig de rette artikler.
Spørgsmål 4 af 7
Føler du dig tryg ved at sætte ord på dine grænser overfor den person du er sammen med?
Kunne være en kæreste eller en tilbagevendende flirt
Spørgsmål 5 af 7
Hvis du nu tænker lidt efter ...
Er du nogensinde blevet presset til at overskride dine seksuelle grænser?
Spørgsmål 6 af 7
Har du prøvet at gøre noget seksuelt eller dele noget intimt indhold for at få noget i bytte?
... det kunne fx være penge, opmærksomhed, gaver eller oplevelser.
Spørgsmål 7 af 7
Sidste spørgsmål:
Der findes flere måder, hvor du kan få gratis råd eller støtte. Hvis det skulle være, hvilken slags ville du så være mest interesseret i?

GRUPPECHAT OM SEKSUEL IDENTITET OG GRÆNSER

Chat anonymt med andre om seksuel identitet og grænser onsdage kl.19-21 i februar

SPØRGESKEMA

Deltag i anonym undersøgelse om seksuelle grænser