Tro, håb og kønsidentitet

I forbindelse med en længere indlæggelse på Skejby sygehus, har jeg haft rigelig tid og anledning til at tænke og reflektere.  

En aften falder jeg i en rigtig god snak med den sygeplejerske, der skal give mig min daglige behandling. 

Det bliver til en snak om, hvem jeg er.  

Hvem er Mark?  Og hvordan identificerer jeg mig selv?

Jeg har igennem det meste af mit liv, haft rigtig store udfordringer med at finde mig til rette med hvem jeg er som person, og hvilken identitet jeg føler mig tilpas med. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg er tiltrukket af mænd. Faktisk så lang tid jeg kan huske tilbage. 

Men op igennem mit voksenliv har jeg haft ekstremt svært ved at finde mig til rette i sætningen ”Jeg er en mand”, uden at tænke over, hvorfor jeg mon havde det sådan.  

Da brikkerne faldt på plads 

I forbindelse med nogle optagelser til en tv-dokumentar, som jeg deltog i, i efteråret, faldt brikkerne pludselig på plads. Det slog mig, at jeg i virkeligheden bedst kunne identificere mig selv som Nonbinær. 

Da det gik op for mig, var det som om at de store tunge klodser, jeg har båret rundt på i rygsækken forsvandt fra mine skuldre. Det hele begyndte pludselig at give mening igen.  

Jeg havde endelig fundet Mark og fundet ud af hvem Mark er!

Tilbage til sygehuset og sygeplejersken og til hvem Mark også er…

Da jeg som 23- årig bliver skilt fra min eksmand, beslutter jeg mig for at udleve en drøm jeg har haft i rigtig mange år. Nemlig at begive mig ud i en verden hvor jeg optræder som dragqueen. Jeg har i 8 år af mit liv danset konkurrencedans på højt niveau, så det at performe har fyldt en stor del af mit liv, og har altid været noget, jeg har følt mig hjemme i.  

Mark og Felicia 

Da jeg i sommeren 2020 står på scenen til ”Kings and Queens” i Brøndby, er det for at optræde som Felicia for første gang. Jeg husker hvordan der gik en masse tanker og følelser igennem min krop. Denne performance skulle ligesom vise, hvem Felicia er. Nemlig en kæmpe fighter, hvorfor jeg heller ikke var i tvivl om, at jeg skulle optræde til sangen ”Fighter” med Christina Aquilera. Kort tid forinden showet, havde jeg haft en god snak med min veninde omkring mit drag, og hun sagde nogle ord der ramte så plet at jeg bare stod der midt på banegården og brød ud i gråd:  

”Jamen Mark. Felicia er jo skabt til at sætte ord på det Mark ikke kan” 

Og det var lige netop derfor at jeg blandt andet tog beslutningen om at skabe Felicia. Nemlig for at jeg, igennem hende, kunne give mig selv et talerør. Gennem denne kreative del af mig selv, kan Felicia hjælpe mig med at fortælle om mine oplevelser, fortælle om mine følelser på godt og ondt, og med at blive mere sikker på mig selv som Mark.  

Felicia står for mig som mod, håb og tro. Og det er også mit håb at jeg, gennem hendes optrædener, kan give andre mennesker håb, selvom de står i en svær situation.   

For det er sku okay ikke at være okay! 

Det er ingen skam at vise følelser, ligegyldigt hvilken identitet man har. Vi er alle mennesker og der skal være plads til at snakke, og udtrykke de ting der går en på.